Om Randersmodellen

Randersmodellen beskriver den måde, hvorpå Randers Kommune bliver styret.

De overordnede mål i Randersmodellen er effektiv service med høj kvalitet til borgerne, mere udvikling, bedre muligheder for byrådet til at styre kommunen og råderum til de kommunale ledere og medarbejdere.

Beskrivelse af Randersmodellen

Aftaler og dialog

Randersmodellen hviler på to søjler: Aftalestyring og økonomisk decentralisering.

Byrådet indgår aftaler med samtlige arbejdspladser - også kaldet aftaleenheder. Det kan være en børnehave eller en skole, men kan også være f.eks. pasning af parker og kirkegårde, områdecentre eller biblioteket.

Hvert andet til fjerde år har politikerne en dialog med aftaleenheden, hvor man drøfter om og hvordan, målene i aftalen er overholdt og desuden indgår en ny aftale. Dialogen mellem politikere og aftaleenhed varetages af de politiske fagudvalg.

Læs mere om aftaler og økonomi

Medarbejdere og brugere inddrages

I Randersmodellen er det et gennemgående princip, at medarbejderne inddrages i væsentlige beslutninger, som vedrører den daglige drift.
Lederen af aftaleenheden skal i forbindelse med forberedelse, indgåelse og udformning af aftalen inddrage medarbejderne via det lokale MED-udvalg, ligesom repræsentanter for medarbejderne - sammen med lederen - deltager til selve dialogmødet med fagudvalget. Også brugerne - via de formelle samarbejdsorganer f.eks. brugerbestyrelser - skal inddrages.

Endelig er det en del af modellen, at ledere, bestyrelser og medarbejdere skal have de rigtige værktøjer og uddannelse til at bruge modellen.

Hvordan fungerer Randersmodellen og opfylder den målene? 

Det var temaerne for evalueringen af Randersmodellen i 2010 og her kan du læse om de forslag og udfordringer, der blev peget på efter evalueringen.

Læs hele rapporten her: Evaluering af Randersmodellen.