Søren Møllers Gade, Randers

17. december 2012 besluttede byrådet at indgå en aftale med Udlændingestyrelsen om leje af Søren Møllers Gade 37 i Randers til et asylcenter.

Kontakt asylcenteret pr mail.

Her kan du se ofte stillede spørgsmål (FAQ) om centeret

Hvad gør jeg, hvis jeg - eller min forening - ønsker at donere gaver (tøj, legetøj og lign.) til asylcenteret?

Kontakt asylcenteret på tlf. 9966 9801 eller mail asylcenter-randers@vesthimmerland.dk og aftal nærmere.

Hvornår blev det bestemt, at der skulle være et asylcenter i Søren Møllers Gade 37 i Randers?

Byrådet besluttede det på sit møde den 17. december 2012

Hvor kommer beboerne på asylcentret fra?

Fra lande som Syrien, Rusland, Afghanistan, lande på Balkan, Iran, Irak, Somalia m.fl.

Hvor mange personer skal bo på asylcentret?

Der forventes cirka 200 beboere, heraf langt de fleste familier med børn.

Hvilken type asylcenter bliver asylcentret i Randers?

Asylcentret bliver et opholdscenter, hvor asylansøgeren bor, mens Udlændingestyrelsen tager stilling til, om asylansøgeren skal have asyl i Danmark.

Får Randers Kommune udgifter til asylcentret?

Nej. Alle udgifter til at drive asylcentret, herunder udgifter til fx undervisning af asylbørn, sundhedsydelser, daginstitutionspladser til asylbørn betales af Udlændingestyrelsen.

Hvem driver asylcentre i Danmark?

Det gør Røde Kors samt følgende kommuner: Jammerbugten, Thisted, Langeland og Vesthimmerland.

Hvem skal drive asylcentret i Randers?

Det skal Vesthimmerland Kommune. Randers Kommune har ikke selv erfaring med at drive et asylcenter. De tidligere asylcentre, der har været i Randers Kommune, har været drevet af Røde Kors.

Hvorfor skal Vesthimmerland Kommune drive asylcentret i Randers?

Det skal Vesthimmerland Kommune fordi, de har erfaring med at drive et asylcenter i Ranum.

Hvorfor er der behov for et asylcenter i Randers?

Der er på landsplan et stigende indkvarteringsbehov på grund af, at asylansøgere opholder sig længere i centret, selv om de har fået afslag på deres asylansøgning.

Bliver asylcentret i Randers ligesom Sandholmlejren?

Nej. Sandholmlejren er et modtagelsescenter. Det er her asylansøgerne bor, når de lige er kommet til landet, mens Udlændingestyrelsen undersøger, om asylansøgeren tidligere har søgt asyl i et andet land. Endvidere er Sandholmlejren for personer, der er udvist af Danmark, eller for personer der er på tålt ophold.

Hvad er tidligere erfaringer med at være nabo til et asylcenter?

Generelt er lokalbefolkningen glade for et asylcenter, men der kan være problemstillinger, som asylcenterets leder og medarbejdere skal løse sammen med asylansøgerne og naboerne.

Stiger kriminaliteten i lokalområdet, når der kommer et asylcenter?

Udlændingestyrelsen har ikke oplysninger, der viser, at kriminaliteten stiger. Udlændingestyrelsen er i dialog med Politiet i de områder, hvor der er asylcentre for at følge udviklingen i forhold til en eventuel øget kriminalitet.

Hvorfor er der valgt en placering af asylcentret i Randers midtby, hvor der er begrænsede udenoms arealer?

De gamle plejeboliger i Søren Møllers Gade er vurderet som meget hensigtsmæssige til primært familier, der søger asyl. Hver hver bolig består af 2 opholdsrum med køkken samt eget toilet og bad. Det er korrekt, at der er begrænsede udenoms arealer, men der er parker og grønne områder bl.a. ved Gudenåen tæt på. Der er også mulighed for at indrette fællesrum og aktivitetsrum i asylcentret.

Er et asylcenter med 200 beboere et stort center?

Det er et mellem-størrelses center. Der er asylcentre med op til 600 beboere i Danmark. Asylcentret i Ranum har cirka 290 beboere. Ranum drives af Vest Himmerland kommune.

Hvor lang tid er asylansøgerne typisk på centret?

Det forventes, at asylansøgerne typisk er på asylcentret i 6 til 12 måneder, afhængende af hvad der sker i deres asylsag.

Giver asylcentret arbejdspladser til Randers?

Ja det er forventningen, både i forhold til medarbejdere der skal arbejde på asylcentret, øget omsætning i dagligvarehandlen i lokalområdet, da asylansøgerne selv skal stå for egen kost, samt fx de pasnings- og skoletilbud asylbørnene skal have.

Hvad er opgaven for asylcentrets ledelse?

Asylcenterledelsen skal stå for pengeudbetaling til asylansøgerne, sikre sundhedsbehandlingen til asylansøgerne, iværksætte sociale foranstaltninger for og sikre undervisning og aktivering af asylansøgerne.

Vil der være personale på centret hele tiden?

Ja centret bliver døgnbemandet. Der vil desuden være et telefon nummer til centret som naboer, borgere i Randers og andre kan ringe på, hvis de oplever problemstillinger eller har spørgsmål i forhold til asylcentret.

Hvor skal asylbørnene være i deres fritid? Der er jo begrænset udenoms arealer omkring Søren Møllers Gade 37.

Ud over de nærliggende parker og grønne områder, hvor man kan opholde sig, så vil asylcenterledelsen forsøge at få et tæt samarbejde med fx idrætsforeninger og frivillige organisationer for at aktivere børn og de unge.

Vil borgerne i Randers, og ikke mindst naboerne, få mere information om asylcentret?

Ja. Der vil løbende blive holdt informationsmøder. Ligesom asylcentret vil have et telefonnummer, hvor alle kan ringe til med spørgsmål.

Hvad skal de voksne asylansøgere lave?

De skal deltage i undervisning og aktivering på asylcentret.

Hvilken undervisning bliver der for asylbørnene i skolealderen?

De vil få undervisning på udvalgte folkeskoler, hvor de bliver introduceret til det danske skolesystem og samfund. Den enkelte elev vil få alderssvarende undervisning.