Bilag 7. Leje- og Leasingaftaler

Leasing

Leasing er en finansieringsform, som kan ses på som en mellemting mellem leje og lånefinansiering. En leasingaftale fungerer som oftest således, at leasinggiveren køber produktet hos en leverandør og leaser det til leasingtageren, som opnår en brugsret (men ikke ejendomsretten over aktivet). Leasingaftalen løber normalt i en længere periode med uopsigelighed.

Der findes som udgangspunkt to typer af leasing – finansiel leasing og operationel leasing. Det angives sjældent i aftalerne hvilken type leasing, der er tale om. Det må derfor afgøres ud fra aftalevilkårene. Som udgangspunkt indeholder en aftale om finansiel leasing kun selve finansieringsdelen og vilkår knyttet hertil (ydelse, løbetid og forhold ved udløb af aftalen vedr. aktivets restværdi mv.). 

Operationel leasing indeholder udover finansieringen en række andre forhold – det kan eksempelvis være tilknyttet service og vedligehold, ligesom leasinggiveren også kan påtage sig en række risici knyttet til aktivet og dets restværdi ved aftaleperiodens udløb. Dette vil afspejle sig i en højere ydelse for leasingtageren.

Leasing er generelt en dyrere løsning end køb

Finansiel leasing, hvor man blot deler betalingen af et aktiv ud over en årrække, kan være et fristende alternativ til køb, hvor man betaler hele beløbet kontant. For kommunens aftaleenheder vil det dog meget sjældent kunne betale sig at lease, da der i leasingydelsen er indregnet en forrentning, som aftaleenheden ikke skal betale ved kontant betaling. Da finansiel leasing generelt er en dyrere løsning end køb, bør sådanne leasingaftaler som udgangspunkt ikke indgås. I stedet skal anskaffelsen finansieres indenfor aftaleenhedens eget budget i overensstemmelse med rammerne i Randers-modellen, se næste afsnit.

Såfremt en leasingaftale indeholder andre forhold end den rene finansiering (operationel leasing jf. ovenfor) må det bero på en konkret vurdering om det driftsøkonomisk kan være fordelagtigt at indgå en sådan aftale.

Finansiering via et opsparet eller et kommende overskud på driften

Hvis leasingtageren (aftaleenheden) har mulighed for at betale et produkt kontant ved hjælp af et opsparet overskud fra tidligere år, skal dette altid anvendes i stedet for finansiel leasing. Hvis der ikke er et opsparet overskud, kan produktet finansieres ved træk på aftaleenhedens overførselsadgang mellem årene. 

Hvis købet er medvirkende til, at aftaleenheden ved årsafslutningen får et underskud, som overstiger 5 % af enhedens samlede budget, skal der redegøres for dette underskud i overførselssagen. Reglerne for overførselsadgang mellem årene fremgår af bilag 3 i kommunens principper for økonomistyring.

Kun hvis det ikke er muligt at finansiere købet ved hjælp af et opsparet eller kommende overskud på driften, eller det på anden vis kan påvises, at leasinganskaffelse samlet set er den driftsøkonomiske bedste løsning, kan dette komme på tale. Sidstnævnte kan som ovenfor nævnt være tilfældet ved såkaldt operationel leasing. Inden indgåelse af en leasingaftale skal der foretages en samlet økonomisk vurdering af aftalen sammenlignet med kontant anskaffelse. Fagforvaltningen skal i givet fald inddrages, inden der indgås aftale. Efter behov vil denne også kunne trække på Økonomiafdelingen i vurderingen.  

Inden indgåelse af en eventuel ny leasingaftale skal Økonomiafdelingen orienteres om aftalen, med henblik på at koordinere hvilke leasing- eller finansieringsselskaber aftaleenhederne har mulighed for at indgå aftale med. Kopi af nye aftaler sendes til Økonomiafdelingen.

Forelæggelse for byrådet

Visse leasingaftaler kræver forelæggelse for byrådet inden indgåelse af aftale:

Drift

Hvis anskaffelsessummen på det leasede overstiger 350.000 kr. i 2016-priser, eller hvis løbetiden på aftalen er over 5 år, skal leasingaftalen forelægges byrådet.

Anlæg

Hvis en leasingaftale erstatter en kommunal anlægsudgift, bliver leasingaftalen i henhold til lånebekendtgørelsen sidestillet med et lån, og værdien af det leasede aktiv skal derfor fragå kommunens låneramme, eller der skal alternativt ske deponering. Leasingaftaler, der erstatter en kommunal anlægsudgift, skal derfor altid forelægges byrådet til godkendelse. Dette gælder også enhver form for sale-and-lease-back arrangement.

Særligt om lejeaftaler

Indgåelse af lejeaftaler vedrørende driftsmidler der overstiger en årlig leje på 100.000 kr. ekskl. moms i 2016 priser og har en løbetid på over 3 år, skal forelægges byrådet.

Der gælder særlige regler for indgåelse af lejeaftaler vedrørende lokaler. Leje af fast ejendom, herunder pavilloner, kan sidestilles med en kommunal anlægsopgave, og i visse tilfælde kræver dette deponering, jf. lånebekendtgørelsen. Bemyndigelsen til at indgå lejemål er fastlagt i overensstemmelse hermed.

Alle lejemål skal som udgangspunkt godkendes af Ejendomsservice. Endvidere har Ejendomsservice bemyndigelse til at godkende lejemål med en varighed på op til 3 år uden mulighed for forlængelse. Denne type lejemål kræver ikke deponering, jf. lånebekendtgørelsen.

Lejemål med en løbetid på over 3 år og en årlig husleje på mere end 100.000 kr. (2016 priser) godkendes af byrådet efter indstilling fra Ejendomsservice. Denne type lejemål kræver deponering, jf. lånebekendtgørelse. Deponeringens størrelse fastsættes i overensstemmelse med lånebekendtgørelsen i samarbejde med Økonomiafdelingen.