Bilag 6. Finansiel Strategi

1. Indledning

I det følgende beskrives de rammer, som danner udgangspunktet for Randers Kommunes finansielle styring af såvel formue som den langfristede gæld. Strategien er tilpasset som følge af de seneste ændringer i lånebekendtgørelsen.

Kommunen er underlagt en række regler på det finansielle område. Reglerne fremgår af nedenstående:

  •  Regler for anbringelse af kommunens likvide midler
  •  Minimumsstørrelse af kommunens likvide beholdning - kassekreditreglen
  •  Størrelsen af kommunens likvide beholdning i forhold til mellemregningsforholdet til de brugerfinansierede områder
  •  Regler for låneoptagelse
  •  Regler for brug af finansielle instrumenter

Reglerne er gengivet i bilag 1.

1.1 Formål

Formålet er at fastlægge rammerne for en aktiv styring af Randers Kommunes finansielle portefølje, dvs. en effektiv håndtering af den langfristede gæld og de likvide midler.

Strategien har endvidere til formål at sikre, at Randers Kommune til enhver tid har det fulde overblik over de rente- og valutarisici, der er forbundet med kommunens låneportefølje og kassebeholdning.

Det følger heraf, at der skal fastsættes såvel renterisikogrænser og valutarisikogrænser ved låneoptagelse som ved likviditetsanbringelse.

Strategien vil endvidere fastlægge ansvar og beføjelser for administrationen, samt beskrive regler for rapportering til det politiske niveau.

I det følgende sker der en opdeling af strategien i følgende afsnit: Afsnit 2 om beslutningskompetencer i forbindelse med porteføljeplejen samt et afsnit 3 om rapportering. Afsnit 4 omhandler modpartsrisiko. I afsnit 5 beskrives rammerne for passivplejen. I afsnit 6 beskrives likviditetsstyring, og af afsnit 7 fremgår rammerne for aktivplejen. Afslutningsvis beskriver afsnit 8 etiske retningslinjer.

2. Kompetencer

Beslutningen om optagelse af lån – herunder lånebeløb, løbetid og afdragsform - træffes af kommunalbestyrelsen jf. Styrelsesloven § 41 der siger ”Beslutning om optagelse af lån og påtagelse af garantiforpligtelser skal, medmindre indenrigsministeren fastsætter andet, træffes af kommunalbestyrelsen”. Økonomiudvalget fører tilsyn med, at forvaltningen af kommunens aktiver og passiver sker i overensstemmelse med kommunalbestyrelsens beslutninger og i øvrigt på forsvarlig måde.

Byrådet vedtager Randers Kommunes styringspolitik vedrørende låneporteføljen.

Beslutninger om tilpasning af gældsporteføljen skal kunne træffes med forholdsvis kort varsel, idet vilkårene på kapitalmarkederne i nogle tilfælde ændres markant over kort tid.

Beslutningskompetencen i Randers Kommune er derfor tilrettelagt sådan, at Randers Kommune er i stand til at træffe hurtige beslutninger på området, hvilket understøtter en hensigtsmæssig aktiv styring. Økonomichefen bemyndiges derfor til at træffe beslutninger om tilpasninger af gældsporteføljen. Det kan dreje sig om følgende aftaler:

Lånekonvertering: Økonomichefen bemyndiges til at godkende konvertering af lån, hvor løbetiden på det nye lån ikke forlænges, og hvor restgælden på det nye lån ikke forøges udover et evt. kurstab i forbindelse med konvertering.

Konvertering kan ske for at omlægge fastforrentede lån til variabel forrentede lån og omvendt. Ligesom der kan konverteres fra DKK til EUR og omvendt. Konvertering kan kun ske indenfor rammerne i nærværende strategi.

Til brug for konvertering kan økonomichefen bl.a. anvende de værktøjer, der fremgår af bilag 2, dvs. konvertering vil typisk ske via swaps. En sådan omlæg kan ske uden ændring af bevillingen.

Økonomiudvalget orienteres om enhver konvertering. Det sker i forbindelse med den årlige afrapportering, jf. afsnit 3.

Låneoptagelse: Økonomichefen fremsender oplæg vedrørende låneoptagelse til økonomiudvalget. Borgmesteren bemyndiges til at træffe beslutning om låntype (serielån/annuitetslån, fast rente/variabel rente, valuta) samt lånets løbetid. Økonomichefen bemyndiges til at forestå den endelige låneoptagelse på baggrund af borgmesterens beslutning om lånetype samt lånets løbetid.

Rådgivningsaftale: Økonomichefen bemyndiges til at indgå aftale om finansiel rådgivning. I forbindelse med udbud vil der ud over prisen blive lagt vægt på erfaring med rådgivning af kommuner.

Hvis kommunen vælger eksterne aktører til at placere den overskydende likviditet, bemyndiges de til selvstændigt at kunne træffe beslutninger om, hvordan kommunens investeringer skal placeres, så længe det sker indenfor strategiens rammer (se afsnittet om aktiver og etiske regler). Det vil derfor være fuldmagtsaftaler, der indgås med porteføljeplejerne, aftalerne benævnes herefter PM-aftaler.

Økonomiudvalget fastsætter investeringsrammer for PM-aftalerne. En gang årligt evalueres disse aftaler. Økonomichefen bemyndiges til at opsige eller ændre PM-aftalerne i løbet af året, hvis det vurderes at være hensigtsmæssigt. Økonomiudvalget vil efterfølgende blive orienteret herom.

Desuden bemyndiges økonomichefen til at indgå aftaleindskud i løbet af året.

3. Rapportering

Formålet med afrapportering er at give relevant information om udviklingen i kommunens langfristede gæld og formue, således at økonomiudvalget løbende modtager information om kommunens finansielle status. Endvidere giver rapporteringen økonomiudvalget mulighed for at vurdere hensigtsmæssigheden af kommunens finansielle strategi.

Økonomiudvalget modtager i første kvartal en årsrapport vedr. kommunens låneportefølje og formue. Afrapporteringen bør omfatte følgende punkter:

  •  Generel beskrivelse af udviklingen på de finansielle markeder
  •  Specifik beskrivelse af udviklingen i kommunens langfristede gæld.
  •  Periodens låneoptagelse og låneomlægning.
  •  Anvendelse af finansielle redskaber.
  •  Gennemgang og sammenligning af afkastet på PM-aftalerne samt afkast af aftaleindskud

Nærværende styringspolitik er gældende under normale rente- og valutaforhold. Under en eventuel rente-/valutakrise eller lignende begivenhed skal økonomiudvalget underrettes. I sådan en situation orienteres om, hvad der er gjort/agtes gjort for at imødegå krisen.

4. Modpartsrisici

Kommunens samlede modpartsrisiko på et pengeinstitut beregnes som summen af kommunens indestående, positiv værdi af finansielle kontrakter og eventuel afviklingsrisiko ved værdipapirhandel minus bilaterale eller lovsikrede modregninger.

Alm. bankforretninger kan udelukkende ske med pengeinstitutter der har en langfristet rating hos Moody’s eller Standard & Poor’s.

Til reducering af modpartsrisici er forvaltningen bemyndiget til at indgå ”repo-forretninger”, hvor likviditet byttes med værdipapirer. Der kan samtidig eller alternativt indgås bilaterale aftaler med pengeinstitutterne om ”slutafregning” der sikrer modregning i tilfælde af pengeinstituttets konkurs eller insolvens.

Vælger kommunen at bruge en eller flere eksterne kapitalforvaltere skal disse være underlagt ”Lov om finansiel virksomhed”. I tilfælde af udenlandske kapitalforvaltere skal de have Finanstilsynets godkendelse til at operere i Danmark. Alle aftaler om ekstern kapitalforvaltning skal indgås under dansk lov.

5. Passivportefølje

Randers Kommune indgår aftale med finansiel rådgiver om vejledning i forbindelse med gældspleje. Gældsplejeaftalen vedrører udelukkende den skattefinansierede gæld. Vejledningen vil omfatte rådgivning indenfor såvel valuta- som renterisiko forbundet med den samlede langfristede gæld. Endvidere vil rådgivningen ske indenfor de rammer, som skitseres nedenfor, og som er godkendt af byrådet.

5.1 Valutasammensætning

Finansiering dels i DKK og dels i EUR anses for optimal under hensyntagen til den risiko, der er forbundet med lån i fremmed valuta, og for derved at opnå den lavest mulige effektive låneomkostning.

I skemaet nedenfor er anført de kriterier for valg af finansieringsvaluta, som Randers Kommune skal operere indenfor.

 Finansieringsvaluta  Minimum   Maksimum  Rentespænd overfor danske kroner
 DKK  50 %  100 %  
 EUR  0 %  50 %  > 0,25 %

Randers bør vælge den lavest mulige rente og en valutakursrisiko, som står i forhold til rentebesparelsen. Ved beregning af rentebesparelsen bruges forskellen mellem 6 måneders rente i DKK kaldet CIBOR og den tilsvarende officielt noterede 6 måneders rente i valuta som referencerente.

Danmark står uden for ØMU’en. Men har indgået en fastkursaftale med ØMU-landene om, at den danske krone kun må svinge marginalt i forhold til euroen. Derfor vurderes det, at kursrisikoen ved lån i EUR er yderst begrænset. For finansiering i EUR gælder, at hvis der er en rentebesparelse på 0,25 % p.a. eller derover imellem 6 måneders CIBOR og 6 måneders EURIBOR, kan maksimalt 50 % af kommunens finansiering være i EUR. Desuden gælder det at EUR/DKK skal handle over centralpariteten, da Danmarks Nationalbank forsøger at holde udsvingsgrænsen på +/- 0,25 % overfor euroen. Dermed kan et eventuelt valutakurstab ikke overstige rentebesparelsen så længe Danmarks Nationalbank kan sikre udsvingsgrænsen.

En kommune må ikke være sluteksponeret i andre valutaer end DKK og EUR, jf. de nye bestemmelser i lånebekendtgørelsen. CHF og andre valutaer kan benyttes som lånevaluta, men der skal ved nye lån swappes over til DKK eller EUR. Eksisterende lån i CHF kan opretholdes indtil lånet udløbsdato, men i praksis betyder dette, at CHF ikke længere kan benyttes som lånevaluta for nye lån.

Den samlede finansiering i EUR må på intet tidspunkt overstige 50 % af den samlede låneportefølje. I de tilfælde, hvor rentebesparelsen er under de angivne niveauer, optages som hovedregel ikke valutafinansiering.

Beregningerne som ligger til grund for overholdelse af de fastsatte porteføljeandele vedrørende valutafordeling er baseret på den til enhver tid værende restgæld.

Når en låneportefølje indeholder valutafinansiering, eksisterer der en potentiel valutarisiko.

Andelen af valutafinansiering afgøres på baggrund af en vurdering af rentespændet imellem DKK-finansiering og valuta-finansiering set i forhold til valutakursens historiske udsving og fremtidige udvikling.

Randers Kommune indgår aftale med finansiel rådgiver om overvågning af valutakursen. Hvis rentebesparelsen på valutalånene spises op af valutakursændringer, skal det overvejes, om finansieringen skal omlægges til DKK. Disse overvejelser sker i samråd med finansiel rådgiver.

5.2 Rentesammensætning

De overordnede rammer for fordelingen imellem fast og variabel rente fremgår af nedenstående tabel.

 Låneportefølje   
Fast rente   Variabel rente  
 Minimum  Maksimum  Minimum  Maksimum 
 30 %  70 %  30 %  70 %

Den fastforrentede del af låneporteføljen skal som minimum udgøre 30 %.

Den variabelt forrentede del af porteføljen skal som minimum udgøre 30 %.

Ønskes andelen af variabel / fastforrentet gæld sænket til under 30 pct. eller øget til over 70 pct. skal økonomiudvalget godkende dette.

En rentebinding på under 12 måneder anses for at være variabel.

Beregningerne som ligger til grund for overholdelse af de fastsatte porteføljeandele vedrørende rentefordeling er baseret på den til enhver tid værende restgæld.

Randers Kommunes langfristende gæld skal baseres på såvel variabel som fast rente. Fordelingen af gælden på variabel og fast rente afhænger af forventningerne til udviklingen i den fremtidige rente. I perioder med forventning om faldende rente, opereres med så stor en andel i variabel rente som muligt, og omvendt i perioder med forventning om stigende renter, opereres med så stor en andel af porteføljen i fast rente. Endvidere er rentespændet mellem fast og variabelt forrentede lån afgørende for valget mellem fast og variabel rente. Ved stort rentespænd vælges en stor andel af variabelt forrentede lån.

Optimeringen af fordelingen mellem fast og variabel rente foregår i samarbejde med finansiel rådgiver. Hensigten med at styre fordelingen mellem variabel og fast rente indenfor ovennævnte ramme er at sikre, at låneporteføljen til stadighed styres med udgangspunkt i en porteføljebetragtning.

Ved ændringer i andelen af fastforrentet gæld, skal det sikres, at der ikke opstår uhensigtsmæssigt store forfald på samme tid.

Ved valg af løbetid for fastrenteperioden skal der indgå flere betragtninger i beslutningen. Hvis kommunen har behov for høj planlægningssikkerhed skal løbetiden være lang, hvorimod den skal være kortere under normale omstændigheder. Samtidig skal der tages hensyn til hvor langt ud i fremtiden kommunen vælger at planlægge. Det endelige valg af fastrenteperiodens løbetid kan sluttelig fastlægges under hensyn til vurderingen af det aktuelle renteniveau i forhold til den forventede udvikling.

5.3 Låneomlægning

Omlægning af låneporteføljen foretages, når Randers Kommune vurderer, at det er hensigtsmæssigt – i samråd med finansiel rådgiver – og når de fastlagte rammer i finansieringsstrategien gør det nødvendigt.

Der kan benyttes finansielle instrumenter til at foretage omlægning af låneporteføljen. Det giver Randers Kommune en større fleksibilitet til at foretage en aktiv styring. Markedet for finansielle instrumenter er præget af høj effektivitet, hvilket bevirker, at låneporteføljen hurtigt kan tilpasses, når en omlægning ønskes. I den nye lånebekendtgørelse er der foretaget en stramning i de finansielle instrumenter, som kommunerne må tage i anvendelse. Instrumenterne må således ikke længere indeholde optionselementer. Nedenfor vises en oversigt over de instrumenter, som Randers Kommune kan benytte sig af:

  •  Renteswap
  •  Valutaswap
  •  Valutatermin

De finansielle instrumenter, som Randers Kommune kan benytte til omlægning af låneporteføljen er valuta- og renteswaps til omlægning af lån fra en valuta til en anden og til omlægning af rentevilkår, fx fra variabel til fast rente.

Yderligere kan der anvendes valutaterminsforretninger til at sikre afdragsbetalingerne på lån i valuta.

Fælles for anvendelsen af de ovennævnte finansielle instrumenter er, at de kun kan anvendes i direkte relation til en konkret forpligtelse vedrørende kommunens gæld. Indgåelse af det finansielle instrument skal således kunne henføres til en konkret forpligtelse.

Der henvises til bilag 2 for en nærmere beskrivelse af de forskellige styringsinstrumenter.

5.4 Låneoptagelse

Randers Kommune optager som udgangspunkt lån hos KommuneKredit, som er det for kommunerne billigste finansieringsinstitut på markedet.

Lån optages i henhold til det pågældende års bevilling fra byrådet. For lånoptagelsen gælder 3 væsentlige mål:

  •  Lån hjemtages for at sikre den nødvendige likviditet er på plads.
  •  Lån optages med løbetid og en afdragsprofil, som opfylder kravene i Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier mv., jf. § 10 stk. 1 og 2.
  •  Lån optages med hensyntagen til den samlede låneportefølje, således at de angivne rammer til enhver tid overholdes.

6. Likviditetsstyring

Kommunerne er underlagt en såkaldt kassekreditregel, der siger, at kommunernes gennemsnitlige kassebeholdning målt over de seneste 365 dage til enhver tid skal være positiv.

Det samlede likviditetsberedskab beregnes som indestående i pengeinstitutter, trækningsfaciliteter, obligationer med restløbetid på maksimalt 12 måneder og likviditet under forvaltning i en obligationsportefølje el. lign. med en maksimal løbetid på 12 måneder og hvor indskuddet kan hæves med maksimalt én uges varsel. Alle midler der indgår i det samlede likviditetsberedskab skal altid være placeret i danske kroner.

Skønnes den daglige positive likviditet at være større end hvad der vurderes nødvendigt for de daglige transaktioner skal en anden placering end den løbende konto overvejes. Det skal ske med henblik på at opnå en højere forrentning men samtidig skal midlerne kunne indregnes i det samlede likviditetsberedskab.

Placeres midler direkte i obligationer kan ske i danske statsobligationer og danske realkreditobligationer.

7. Aktivportefølje

De finansielle aktiver defineres som dem der ikke indgår i det samlede likviditetsberedskab (se ”Likviditetsstyring”).

Mulighederne for anbringelse af kommunens aktive midler fastlægges af Styrelseslovens § 44, der som hovedregel siger:

”Midler, som ikke af hensyn til de daglige forretninger skal foreligge kontant, skal indsættes i pengeinstitut eller på postgiro eller anbringes i sådanne obligationer eller investeringsbeviser, i hvilke fondes midler kan anbringes”.

Kommunens risikoprofil skal betragtes som lav. For at overholde denne risikoprofil, sætter denne strategi nogle begrænsninger for, hvordan kommunens frie kapital kan placeres.

Aktivporteføljen kan placeres i danske obligationer, udenlandske statsobligationer og virksomhedsobligationer. Placeringen i danske obligationer kan ske direkte eller via

investeringsforeninger eller ETF’er (Exchange Traded Funds - en investeringsforening der følger et indeks/marked). Mht. udenlandske statsobligationer eller virksomhedsobligationer skal det ske via investeringsforeninger eller ETF’er.

Placeringen af deponerede midler afgøres fra gang til gang. I disse tilfælde laver der en særskilt indstilling til Økonomiudvalget.

Byrådet i Randers Kommune besluttede på byrådsmødet den 11. maj 2015 at udvide de nuværende investeringsrammer for kommunens PM aftaler med aktier for op til 15%. Dog således at den øvre ramme for aktier og højrenteobligationer tilsammen højst må udgøre 20%.

De nye investeringsrammer ser dermed ud som følger:

  Grænser 
 Danske stats- og realkreditobligationer   0-100 %
 Virksomhedsobligationer - Investment grade  0-15 %
 Virksomhedsobligationer - Non-Investment grade (højrenteobligationer)*  0-15 %
 Aktier*  0-15 %

* Rammen for aktier og højrenteobligationer tilsammen må højst udgøre 20 %

Der vil kun blive investeret i aktier via investeringsforeninger (lovgivningsbestemt). Dette foreslås afgrænset til foreninger, der investerer i aktier, som betaler højt udbytte. Selskaber, der betaler højt udbytte, har typisk velafprøvede forretningsmodeller med stabil indtjening. Højt udbytte aktier er derfor mere defensive end almindelige aktier 1). Herudover skal investeringsforeningerne leve op til Randers Kommunes krav til etisk screening af investeringer. Begge Randers Kommunes porteføljeforvaltere (Nordea og Alm Brand) har tiltrådt og overholder FN’s principper for ansvarlige investeringer, UN PRI aftalen.

8 Etiske retningslinjer

Udover de økonomiske aspekter, skal forhold omkring etik også indgå i overvejelserne omkring allokering af Randers Kommunes investeringer.

Årsagen til, at Randers Kommune ønsker dens investeringer vurderet med hensyntagen til etik er, at kommunen ønsker at tage hensyn til miljøet samt menneskerettigheder og levevilkår.

Randers Kommune forventer at eventuelle porteføljeplejere, eller deres samarbejdspartnere, vurderer de virksomheder de investerer i ud fra et etisk synspunkt. Kommunen forventer dermed, at blandt andet følgende virksomheder bliver udelukket:

  •  Virksomheder der fremstiller, handler eller på anden måde profiterer fra klyngebomber samt atomare, biologiske og kemiske våben.
  •  Virksomheder der ikke respekterer menneskerettigheder ved f. eks. at benytte børnearbejde eller ved at tilbyde de ansatte meget dårlige arbejdsvilkår.
  •  Virksomheder der tilsidesætter hensynet til klima, natur og miljø på en groft uforsvarlig måde.
  •  Stater der ikke lever op til internationale normer vedr. menneskerettigheder, miljø og arbejdsvilkår.

De etiske retningslinjer skal kun sortere direkte uetiske virksomheder eller stater fra. Det er ikke meningen, de etiske retningslinjer skal bruges til en etisk rangordning af virksomheder og stater, for på den måde at sikre, at kommunen kun foretager de etisk mest korrekte investeringer.

I kontrakten med eventuelle porteføljeplejere aftales de nærmere retningslinjer for, hvordan de sikrer, at de etiske retningslinjer overholdes.

1) Der opereres normalt med 4 forskellige typer aktier: Cykliske, defensive, vækst og value. Defensive aktier er kendetegnet ved at være mindre konjunkturfølsomme. Defensive aktier kan i sagens natur også opleve kursfald og påvirkes af verdensøkonomien, men virksomhedernes bagvedliggende indtjening er mere stabil igennem konjunkturcyklussens forskellige faser, hvilket giver en mere stabil udvikling af kursen over tid.

Bilag 1. Regler som er henvist til

Regler for anbringelse af kommunens likvide midler:

§ 44 i Lov om kommunernes styrelse nr. 629 af 29. juni 2001: ”Midler, som ikke af hensyn til de daglige forretninger skal foreligge kontant, skal indsættes i pengeinstitut eller på postgiro eller anbringes i sådanne obligationer eller investeringsbeviser, i hvilke fondes midler kan anbringes”.

Minimumsstørrelse af kommunens likvide beholdning – kassekreditreglen:

§ 9 i bekendtgørelse nr. 1238 af 15. december 2011 om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier mv.: ”I kommuner må gennemsnittet over de sidste 12 måneder af de daglige saldi på funktion 9.50, kassekreditter og byggelån ekskl. byggelån, der snarest efter byggearbejdet konverteres til langfristede lån, ikke overstige gennemsnittet i samme periode af de daglige saldi på likvide aktiver, jf. funktionerne 9.22.01, 9.22.11 i budget- og regnskabssystem for kommuner.

Størrelsen af kommunens likvide beholdning i forhold til mellemregningsforholdet til de brugerfinansierede områder:

§ 1 i Bekendtgørelse nr. 1176 af 15. december 2000 om kommunernes mellemværende med de kommunale forsyningsvirksomheder: ” Kommunens gæld til de kommunale forsyningsvirksomheder i årsregnskabet må ikke overstige kommunens likvide beholdninger tillagt ledigt træk på kommunens kassekredit ved regnskabsårets udgang.

Stk. 2. Gælden til de kommunale forsyningsvirksomheder opgøres som summen af kommunens negative mellemværender med de enkelte forsyningsområder på hver af funktionerne 9.30, 9.31, 9.33 og 9.34 samt funktion 9.35, gruppering 01 i budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner. Ved opgørelsen af negative mellemværender på hver af de ovennævnte funktioner kan kommunen til og med regnskabsåret 2001 fra trække et beløb svarende til et i regnskabet for 1991 registreret negativt mellemværende på den pågældende funktion.

Stk. 3. De likvide beholdninger opgøres som summen af saldiene på funktionerne 9.01-9.11 i budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner og deponerede beløb vedrørende forsyningsvirksomheder, jf. § 9 i bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier mv. Ledigt kassekredittræk opgøres efter reglerne i bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier mv.

Regler for låneoptagelse:

§ 1 i bekendtgørelse nr. 1238 af 15. december 2011 om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier mv.: En kommunens samlede låntagning må i det enkelte regnskabsår ikke overstige kommunens adgang til at optage lån i henhold til § 2 og §§ 16-17.

Regler for brug af finansielle instrumenter

§ 10 i bekendtgørelse nr. 1238 af 15. december 2011 om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier mv.: Lån kan optages som annuitetslån, serielån eller indekslån. Løbetiden må ikke overstige 25 år, dog kan lån til opførelse eller erhvervelse af ældreboliger have længere løbetid inden for den grænse, der er fastsat i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger mv.

Stk. 2. Lån kan endvidere optages som stående lån eller lån med afdragsfri periode. Løbetiden for sådanne lån må højst være på 15 år og med et afdragsforløb, der højst giver en gennemsnitlig løbetid på 10 år.

Stk. 3. En kommune kan indgå terminsforretninger med henblik på kurs- og rentesikring i forbindelse med låneoptagelse og betaling af renter og afdrag, såfremt der foreligger en konkret forpligtelse til at betale renter og afdrag henholdsvis at modtage eller betale et beløb i fremmed valuta. En kommune må ikke være sluteksponeret i anden valuta end danske kroner eller euro.

Stk. 4. En kommune kan omlægge lån ved hjælp af simple rente- og/eller valuta-swapaftaler. Med henblik på kurs- og rentesikring kan der i denne forbindelse anvendes terminsforretninger, men ikke optioner.

Stk. 5. En kommune kan indgå salgs- og tilbagekøbsaftaler vedrørende obligationer (REPO-forretninger). En kommune kan endvidere udstede certifikater med løbetid på mindre end 1 år. Provenuet af de indgåede aftaler og udstedte certifikater indgår på almindelige vilkår i beregningen af de kommunale kassekreditmuligheder i henhold til § 9.

Bilag 2. Finansielle begreber

Valuta spothandel: Veksling mellem 2 valutaer med valør 2 dage. Bruges bl.a. til at omlægge et lån fra en valuta til en anden med valør 2 dage eller ved afdrag på et valutalån.

Valutatermin: Bindende aftale om køb eller salg af valuta på et bestemt tidspunkt ud i fremtiden til en kurs, der aftales i dag. Bruges bl.a. til at omlægge et lån fra en valuta til en anden mellem 2 terminer.

Renteswap: En swap er en aftale mellem 2 parter om at bytte en fast rente mod en variabel rente eller omvendt i samme periode. En renteswap benyttes derfor til at omlægge finansiering fra fast til variabel rente eller fra variabel til fast rente. De kontraktlige betingelser og risici ændres ikke på det underliggende lån.

Valutaswap: En valutaswap er principielt det samme som en renteswap, dog indgår der 2 valutaer. En valutaswap benyttes derfor til at omlægge finansiering fra en valuta til en anden valuta.

CIBOR (Copenhagen Interbank Offered Rate): Den rente, hvortil banker tilbyder indskud i andre banker på interbankmarkedet i København. CIBOR fastsættes for forskellige løbetider. CIBOR er referencerente for en lang række finansielle aftaler.

Erhvervsobligationer: Erhvervsobligationer udstedes primært af virksomheder, der ønsker at finansiere en investering ved udstedelse af obligationer. Erhvervsobligationer har en højere risiko end danske stats- og realkreditobligationer. Risikoen ved investering i erhvervsobligationer afhænger af, hvem der udsteder obligationen, og hvilken kreditværdighed virksomheden har. Virksomhedernes kreditvurdering er afgørende for, hvilken rente de kan låne til. Jo dårligere kreditvurdering, jo større vil investorernes afkastkrav være, og des mere skal udstederen betale for at låne. På obligationer fra udstedere med en dårlig kreditværdighed, vil man altså forvente en højere forrentning. Til gengæld vil risikoen for, at virksomheden går konkurs, være større.

Varighed: Begrebet er et udtryk for den reelle forventede løbetid som en fordring (f.eks. et lån eller en obligation) har. Populært kan man sige at det er den gennemsnitlige løbetid og for en portefølje af flere lån eller obligationer, vil varighed udtrykke den vægtede gennemsnitlige løbetid.

Nedenfor er varighed nærmere beskrevet for obligationer og for lån (passiver).

Varighed – Obligationer: Nøgletal for risikoen ved investering i obligationer. Varigheden udtrykker prisfølsomheden for en obligation eller en portefølje af obligationer. Det vil sige hvor meget kursen stiger ved et fald i den effektive rente på 1 %. Varigheden angiver samtidig den tid investor i gennemsnit skal beholde sin obligation, før investeringen er tilbagebetalt, hvorfor varigheden bliver angivet i år. Konverterbare obligationer bliver ofte indfriet ved renteændringer, hvorfor der bør tages højde for det i beregningen. Man anvender derfor optionsjusteret varighed ved konverterbare obligationer. Ved beregning af optionsjusteret varighed, er der taget højde for risikoen for førtidig indfrielse. Konverterbare obligationer indgår med en lavere varighed end tilsvarende papirer uden konverteringsret på grund af sandsynligheden for førtidig indfrielse. Korrigeret varighed og modificeret varig er andre ord for optionsjusteret varighed.