Bilag 2. Økonomistyring

Økonomistyringsmål i Randers Kommune

Nedenfor gives en kort gennemgang af økonomistyringen i Randers Kommune.

Gennemgangen indeholder følgende tre områder:

  • Overordnede styringsmål
  • Økonomistyringsregler generelt
  • Økonomistyringsregler på decentralt niveau

Overordnede styringsmål i budgettet

Randers Kommune har fire overordnede styringsmål, jf. nedenstående tabel (Overordnede styringsmål i kommunen):

   Overordnede mål
 Ordinær drift (gennemsnitligt overskud)  150  mio. kr.
 Gennemsnitligt skattefinansieret bruttoanlægsniveau    150  mio. kr.
 Gennemsnitlig kassebeholdning alle år 200  mio. kr.
 Gennemsnitlig kassebeholdning sidste år 150  mio. kr.
 Skattefinansieret gæld  Skal falde i perioden 

Ordinær drift

Målet er et gennemsnitligt overskud på 150 mio. kr. i budgetperioden. Overskuddet skal være med til at finansiere det ønskede anlægsniveau.

Skattefinansieret bruttoanlægsniveau

Byrådets målsætning på anlægsområdet er et gennemsnit på 150 mio. kr. i budgetperioden.

Gennemsnitlig kassebeholdning

Der er to mål vedrørende kommunens gennemsnitlige kassebeholdning, nemlig:

  1. Den gennemsnitlige beholdning for de fire budgetår skal være mindst 150 mio. kr.
  2. Den gennemsnitlige kassebeholdning det sidste overslagsår skal være mindst 150 mio. kr.

Skattefinansieret gæld

Byrådets målsætning er, at den skattefinansierede gæld skal falde i budgetperioden.

Økonomistyringsregler generelt

Kommunens skattefinansierede driftsudgifter er opdelt i to hovedkategorier: ”serviceudgifter” og ”indkomstoverførsler m.m.”.

Definitionen af ”indkomstoverførsler m.m.” svarer til KL's afgrænsning - nemlig:

  • Nettodriftsudgifter til indkomstoverførsler (kontanthjælp, aktivering, førtidspension, sygedagpenge m.m.)
  • Nettodriftsudgifter til forsikrede ledige
  • Nettodriftsudgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering på sundhedsområdet
  • Indtægter fra den centrale refusionsordning for særligt dyre enkeltsager

Alle øvrige skattefinansierede driftsudgifter er serviceudgifter.

Kommunens aktiviteter er opdelt i 17 bevillingsområder (se også bevillingsoversigten). For de fleste af disse bevillingsområder er alle udgifter under bevillingsområdet serviceudgifter. Og når der er tale om serviceudgifter, skal eventuelle merudgifter finansieres indenfor bevillingsområdet. Kun i helt særlige tilfælde vil det være nødvendigt at inddrage øvrige bevillingsområder inden for udvalget, og inden det sker, vil direktionen have foretaget en helhedsvurdering af kommunens samlede økonomi, som vil være grundlaget for forvaltningens indstilling til udvalg og byråd ved de løbende budgetopfølgninger.

I tabellen Økonomistyringsregler nedenfor vises økonomistyringsreglerne for henholdsvis ”serviceudgifter” og ”indkomstoverførsler m.m.”

 Parameter  Serviceudgift  Indkomstoverførsler m.m.
 Overførsel
 mellem år
 Overskud/underskud overføres
 inden for de angivne rammer.
 Ingen overførselsadgang
 
 Tillægsbeviser
 
 
 
 
 
 
 
 Eventuelle merudgifter skal
 finansieres inden for
 bevillingsområdet selv. Kun i
 helt særlige tilfælde vil det
 være nødvendigt at finansiere
 merudgiften via tilpasning af
 øvrige bevillingsområder
 inden for udvalget.
 Tillægsbevillinger finansieres
 inden for den samlede
 kommunale økonomi
 
 
 
 
 
 Budgetopfølgning 
 
 
 
 
 Pr. ultimo marts, juni og
 september i fagudvalg,
 økonomiudvalg og byråd.
 Ekstra opfølgning pr. 31/5 og
 30/11 til direktionen
 Som serviceudgifter –
 fagudvalg får dog orientering
 ca. en gang hver måned.
 
 
 Teknisk budget
 
 
 
 
 
 
 Der reguleres som
 udgangspunkt kun med pris-
 og lønskøn samt
 byrådsbeslutninger.
 Demografireguleringer
 indregnes efter godkendelse
 i økonomiudvalg.
 Der tages udgangspunkt i
 KL's skøn suppleret med egne
 regnskabserfaringer.
 Niveauet fastlægges i
 samarbejde mellem
 fagforvaltning og
 økonomiafdelingen.

Fagudvalgene har kompetencen til at omfordele budgetbeløb indenfor et givent bevillingsområde – dog skal flytning mellem serviceudgifter og indkomstoverførsler m.m. altid godkendes i byrådet.

Omfordeling af budgetbeløb mellem bevillingsområder skal godkendes af byrådet. Økonomiudvalget er dog bemyndiget til at godkende omflytning af budgetbeløb fra en driftsbevilling til en anden driftsbevilling, hvis beløbet er under 10 mio. kr.

Overførsel af beløb mellem drift og anlæg skal godkendes af byrådet.

Økonomistyringsregler på decentralt niveau

Aftaleenhederne indgår en aftale med byrådet om, hvilke mål, indsatsområder og resultater de skal nå i aftaleperioden, og hvilket budget de råder over.

Budgettet tildeles som én økonomisk ramme, og lederen er ansvarlig for at opfylde aftalen og overholde budgettet. Det sker ud fra den betragtning, at den decentrale leder i dialog med personale, bestyrelser og brugerråd er den bedste til at træffe beslutninger under hensyntagen til lovgivning, overenskomster, aftaler med byrådet og kommunens øvrige politikker (f.eks. lønpolitik, indkøbspolitik, personalepolitik, IT-strategi).

Den økonomiske ramme er et nettobudget, det vil sige, at enhederne har lov til at anvende eventuelle ekstraindtægter.

Randersmodellens regler for økonomisk decentralisering – som beskrives nedenfor – indeholder et stærkt incitament til decentral økonomisk ansvarlighed. Økonomisk decentralisering har generelt set været en stor styringsmæssig succes i den offentlige sektor.

Presset på den totale samfundsøkonomi har dog betydet, at der er indført en sanktionslovgivning, som indebærer, at der kan gennemføres individuelle sanktioner over for de enkelte kommuner, hvis de aftalte servicevækstrammer for kommunerne under ét ikke overholdes.

Der kan således opstå en konflikt mellem de overordnede samfundshensyn og den økonomiske decentralisering i Randersmodellen – f.eks. kan et stort forbrug af opsparede midler betyde, at Randers Kommune ikke overholder servicevækstrammen.

Der er derfor løbende behov for at have fokus på, hvordan de overordnede samfundshensyn kan forenes med Randersmodellens økonomiske frihedsgrader.

Nedenfor beskrives de økonomiske frihedsgrader i Randersmodellen. Disse regler gælder som udgangspunkt. I et givent år kan det vise sig nødvendigt at fastfryse en del af de overførte overskud. Der foretages hvert år en konkret vurdering af behovet herfor.

Overførsler mellem løn/drift

Inden for budgettet kan der frit flyttes mellem forskellige konti med den undtagelse, at der dog højest må overføres 5 % af aftaleenhedens budgetramme fra løn til øvrige driftsudgifter, mens der er fri adgang til at overføre fra øvrige driftsudgifter til løn.

Hvis aftaleenheden ønsker at overføre mere end 5 % af lønbudgettet til øvrige driftsudgifter, skal der forinden ske godkendelse i fagudvalget. Det sker efter ansøgning med oplysninger om begrundelsen for overførslen. Ansøgningen skal forinden have været behandlet i MED-udvalg og brugerbestyrelser, og deres indstilling skal fremgå af ansøgningen.

Overførsler mellem årene

Der må overføres under-/overskud på 5 % af aftaleenhedens budgetramme fra et budgetår til et andet.

For beløb over 5 % skal aftaleenheden i særskilt skema redegøre for baggrunden for overskuddet, samt hvad pengene skal bruges til. I tilfælde af underskud over 5 % redegøres for baggrunden for underskuddet. For alle områder med underskud gælder, at der skal udarbejdes planer for afvikling af underskuddet.

Overførsel af overskud/underskud fra et budgetår til et andet skal godkendes i økonomiudvalg og byråd, inden der kan disponeres over beløbet. Dette vil typisk ske i en samlet sagsfremstilling fra økonomiafdelingen til økonomiudvalg og byråd i april/maj måned i forbindelse med regnskabsafslutningen.

Budgetopfølgning - økonomistyringskalender