Investeringer

Randers Kommunes investeringsprofil i Afrika.

Randers Kommune retter i juni 2012 henvendelse til sit pengeinstitut for at drøfte sin investeringsprofil. Det sker efter, at kommunen er blevet opmærksom på, at nogle af midlerne er placeret i udemokratiske, afrikanske lande.

Berlingske Tidende bragte den 3. juni 2012 en artikel med titlen ”Kommunernes Blodobligationer”.

Heraf fremgår, at Randers og 10 andre kommuner har investeret i Afrika og herunder i statsobligationer i lande, der er udemokratiske.

Når situationen opstår, skyldes det, at kommunerne investerer i en såkaldt investeringsforening hos f.eks. et pengeinstitut – og disse investeringsforeninger placerer så pengene. 
Randers Kommune har altså ikke af egen drift foretaget investeringer i afrikanske statsobligationer.

Kommunen har en forvalteraftale med Nordea, som via en investeringsforening forvalter et beløb på 52,8 mio. kr. af kommunens midler. Langt hovedparten af midlerne er anbragt i danske obligationer, men aftalen indebærer, at der i et meget lille omfang også investeres i højrentelande. Det sker for at sikre, at kommunen får så godt et afkast af sine investeringer som muligt. Aktuelt er der investeret 1,4 mio. kr.

De afrikanske lande er såkaldt højrentelande, og kommunen har i forbindelse med Berlingske Tidendes anmodning om aktindsigt fået oplyst af banken, at investeringerne i disse lande udgør ca. 50.000 kr.. Det svarer til ca. 0,1 pct. af den samlede portefølje.

Her er pengene investeret

To tredjedele af midlerne er investeret i Sydafrika, mens den sidste tredjedel er investeret i henholdsvis Elfenbenskysten, Gabon og Ghana. Konkret har Randers kommune således via aftalen, som Nordea administrerer, placeret ca. 7.000 kr. i statsobligationer i Elfenbenskysten og ca. 5.000 kr. i Gabon (opgjort pr. marts 2012). Investeringen i de to lande udgør lidt over 0,2 promille af de midler Nordea forvalter for kommunen.

Det er Nordea, der foretager placeringen af midlerne.

Berlingske Tidende har gennem foråret 2012 bragt en artikelserie om emnet. Det fremgår heraf, at Nordea samt andre pengeinstitutter, pensionskasser og brancheforeningen Forsikring & Pension ved formanden Peter Damgaard Jensen har kommenteret kritikken med henvisning til, at det ikke er pengeinstitutternes opgave af føre udenrigspolitik.

Der mangler kriterier for investeringer

Pengeinstitutterne har typisk en politik for investering i aktier, hvor konkrete virksomheder afvises som investeringsobjekt, såfremt de ikke overholder en række krav i forhold til produktionsprocesserne, miljømæssige og arbejdsretlige forhold.

I forhold til statsobligationer finder pengeinstitutterne ikke, at der er tilsvarende objektive kriterier, som de kan administrere efter. På den baggrund har pengeinstitutterne valgt at udelukke at anskaffe statsobligationer i de lande, som Folketinget eller Udenrigsministeriet har udtrykt kritik af.

Der kan dermed anskaffes statsobligationer i alle de lande, som Folketinget eller Udenrigsministeriet ikke har udtrykt kritik af.

Branchens synspunkt fremgår af følgende citat fra BT den 13. maj 2012 :

 ”Som branche mener vi ikke, at det er et område, hvor vi kan spille en aktiv rolle. Jeg synes, at vi har en fornuftig balance i dag. Men hvis FN, EU eller den danske regering lægger op til, at vi kan gøre andet, vil vi klart tage det op og se på det, siger formand for Forsikring & Pension Peter Damgaard Jensen, som også er direktør i PKA. ”

Det fremgår af Berlingske Tidende den 3. juni 2012, at Økonomi og indenrigsministeriet ifølge avisen påtænker at rette henvendelse til alle landets kommuner ”i et forsøg på at præge deres investeringspolitik”

Staten skal komme med kriterier

Samlet er Randers Kommunes situation således den, at kommunen har anmodet et anerkendt pengeinstitut om at formidle kommunale midler. Pengeinstituttet har det fulde ansvar for placeringen af midlerne. Pengeinstituttet og dets brancheorganisation har tilkendegivet villighed til at se på, om der kan fastlægges normer for i hvilke lande, der ikke bør købes statsobligationer. Men det forudsætter at den danske regering, EU eller FN kommer med nogle kriterier, der kan bruges til at sortere stater efter. Endelig har ministeren på området – ifølge Berlingske Tidende – opfordret kommunerne til at tage ansvar for, hvor de kommunale midler placeres.

Randers kommune vil rette henvendelse til sit pengeinstitut for at drøfte bankens investeringsprofil.